I samarbejde med Teknologihistorie, Campus Service, samt Afdelingen for Innovation og Sektorudvikling, har DTU’s Kunstforening udarbejdet en kunstrute på DTU, for derigennem at styrke interessen for og synligheden af kunsten på DTU’s flotte campus. Kunstruten formidler de kunstværker, som DTU igennem årene er blevet begunstiget med via donationer.
Projektet blev støttet af Corrit-Fonden, hvilket muliggjorde udviklingen af en app, der oplyser brugeren om de enkelte værker, deres oprindelse, donor og baggrunden for deres aktuelle placering.
Appen er udviklet til
Android og
iOS (klik for download).
Kunstruten blev officielt indviet af kultur- og kirkeminister, Bertel Haarder, 25. oktober. Læs mere herom på
DTU’s nyhedsside.
I forbindelse med indvielsen, har Teknologihistorisk Samling opsat en spændende udstilling i Glasburet. Ligeledes vil vi opfordre jer til at downloade appen og gå på kunstopdagelse på DTU Campus, Lyngby.