Jul med Kunstforeningen

God musik
Gløgg og æbleskiver
Fagligt indslag v/ Marianne Kokholm
Ekstraordinær udlodning (som ikke influerer på vinderchancerne til den ordinære generalforsamling)

I år holder kunstforeningen et simpelt og klassisk julearrangement med gløgg, æbleskiver, jazzede toner v/ den garvede jazz-DJ Ole Skov Petersen og en ekstraordinær udlodning af plakater mm. fra foreningens unikke samling (forbeholdt fremmødte medlemmer). Aftenens faglige indslag bliver leveret af keramikkunstner Marianne Kokholm.

Arrangementet er gratis for medlemmer. Pris for ikke-medlemmer: DKK 50,00

Tilmelding senest den 13. november på kunstforeningen@adm.dtu.dk

Vi glæder os til at skyde julen i gang i godt selskab!

Se invitationen på dette link: https://www.dropbox.com/s/etqjfahbw9rho6k/2017-11-30%2C%20Jul%20med%20DTU%20Kunst.pdf?dl=0

Marianne Kokholm (født 1963) skriver om sig selv:
Jeg er egentlig uddannet skibs- og svejseingeniør fra teknikum og senere civilingeniør indenfor produktion og arbejdsmiljø fra DTU. Som teknikumingeniør arbejdede jeg projektorienteret indenfor CAD/CAM teknologi bl.a. med svejserobotter.

I 2016 startede jeg firmaet Kokholm Keramik, og er i dag desuden medejer af Damhuset i Lyngby.

Jeg nyder at arbejde i leret og har udviklet min egen måde at arbejde med støbeler på. Jeg er vildt optaget af at lave strukturerede huller i leret; hullerne danner mønstre, der især træder tydeligt frem, når der er et samspil med lys. Emnerne er først og fremmest lysestager og skåle, men disse kan også benyttes som vaser, hvis der kommes en indsats af plastik eller glas i.  

Jeg tegner mit emne på computer for at optimere og få et stramt look. Jeg overfører modellen til en 3D-printer, der printer et emne i plastik.  Plastikemnet bruges som grundlag for en støbeform af gips. I støbeformen (der er flad) kommer jeg støbeler og når støbeleret er overfladetørt, tager jeg det forsigtigt op og former det i f.eks. en skål

Jeg designer også mere traditionelle støbeforme til f.eks. vaser, støber i transparent ler, indfarver støbeler og arbejder i pladeteknik til f.eks. små ophæng og smykker. At eksperimentere med materialerne og formerne er en stor drivkraft.

Jeg har hjemmesiden www.kokholmkeramik.dk, hvor der er flere billeder af mine færdige produkter.

Tidspunkt

tor 30 nov 17
16:30 - 20:00

Arrangør

Hvor

Bygning 221, 2. sal til venstre

https://kunst.dtu.dk/kalender/2017/11/julearrangement
13 DECEMBER 2024